Der er 88 stjernebilleder på himlen, som er navngivet. Det er dog ikke dem alle, vi kan se fra den nordlige halvkugle. Stjernebilleder er virkelig spændende for børn, for der knytter sig mange oldgamle sagn til stjernebillederne, som er spændende at høre om. Grækerne var meget langt fremme i forhold til astrologi og har derfor navngivet mange af stjernebillederne efter guder og helte fra den græske mytologi, men nogle stjernebilleder er også opkaldt efter det, de ligner, f.eks krebsen.
Læs græske sagn op for børnene, mens de laver denne hyggelige STEAM-aktivitet med blot piberensere og perler. Aktiviteten passer til børn i alle aldre. Det er en sjov og lærerig introduktion til stjerner, rummet og den græske mytologi, som samtidig stimulerer finmotorik og kreativitet.
Aktiviteten er ganske let.
Vi har lavet nogle meget børnevenlige stjernebilleder, som selv førskolebørn kan være med til at lave. Til større børn vil svanen, pegasus, ørnen, kusken, vædderen mm. være en sjov udfordring.
Aktiviteten er meget let og lige til at gå til.