Søg efter en vare her

Hjerteformede konvolutter

Lav søde hjerteformede valentinskonvolutter af karton og garn, som børnene kan hænge op og få lagt søde beskeder i. Mens børnene laver hjerterne, får de trænet deres finmotorik og kreativitet.

Sådan laver I hjerteformede konvolutter

  1. Fold to stykker karton i A4-størrelse på midten
  2. Start på midten af den foldede langside og klip et stort, bredt hjerte – du kan evt. tegne hjertet, inden du klipper
  3. Lad de to hjerter ligge oven på hinanden og prik huller med 2-5 centimeters mellemrum langs med kanten af hjerterne
  4. Sy med garn gennem hullerne. Bind knuder i enderne, så garnet ikke falder ud af hullerne igen
  5. Nu er hjertet klar til at blive pyntet med glimmerlim, hjerter, pomponer osv.
  6. De færdige hjerter kan hænges op eller tapes fast, så de er klar til at modtage valentinskort

Tips:

Disse flotte og kreative hjerter er en nem og billig måde at lave en valentinsaktivitet og det giver anledning til at tale med børnene om de traditioner, der er omkring valentinsdag.

Lad børnene hænge deres hjerter op i klassen eller på stuen, så de kan give søde beskeder til hinanden i dagene op til valentinsdag.

Konvolutterne behøver ikke være hjerteformede, hvis børnene ønsker, de skal have et andet udtryk. Lad børnene være kreative og giv dem lov til at sætte deres personlige præg på lommerne.

Vi anbefaler

Binære koder med perler

At lege med det binære system ved hjælp af perler på snor eller piberensere er en sjov aktivitet for skolebørn. Aktiviteten stimulerer ikke bare finmotorik, men introducerer dem også til kodning. En binær kode er en talkode, hvor du oversætter bogstaver til binære tal, som kun består af 0 eller 1.

Sådan laver du binære koder med perler

  1. Vælg piberenser og 3 farver perler. Beslut hvilke perler repræsenterer 1 og 0. Den tredje farve perler bruges som mellemrum.
  2. Print vores alfabet med binære tal
  3. Skriv beskeden. Det er bedst at starte med korte ord, som mor og far, love, candy og lignende.

Vi anbefaler

Stjernebilleder af piberensere og perler

Der er 88 stjernebilleder på himlen, som er navngivet. Det er dog ikke dem alle, vi kan se fra den nordlige halvkugle. Stjernebilleder er virkelig spændende for børn, for der knytter sig mange oldgamle sagn til stjernebillederne, som er spændende at høre om. Grækerne var meget langt fremme i forhold til astrologi og har derfor navngivet mange af stjernebillederne efter guder og helte fra den græske mytologi, men nogle stjernebilleder er også opkaldt efter det, de ligner, f.eks krebsen.

Læs græske sagn op for børnene, mens de laver denne hyggelige STEAM-aktivitet med blot piberensere og perler. Aktiviteten passer til børn i alle aldre. Det er en sjov og lærerig introduktion til stjerner, rummet og den græske mytologi, som samtidig stimulerer finmotorik og kreativitet.

Aktiviteten er ganske let.

Vi har lavet nogle meget børnevenlige stjernebilleder, som selv førskolebørn kan være med til at lave. Til større børn vil svanen, pegasus, ørnen, kusken, vædderen mm. være en sjov udfordring.

Sådan laver I stjernebilleder

  1. Print kortene med stjernebilleder ud til børnene – download her
  2. Giv børnene forskellige farve piberensere og perler
  3. Sæt perler på piberenserne og bøj dem, så de ligner.

Aktiviteten er meget let og lige til at gå til.

Vi foreslår følgende

Solfanger af karton, silkepapir og folie

Lav solfangerne hjerteformede som en sød dekoration til Valentinsdag eller Mors og Fars Dag – eller lav en hvilken som helst form og bare nyd de hjemmelavede solfangere, uanset om det er en mærkedag eller ej. En god aktivitet hvor også de helt små børn kan være med.

At lave hjemmelavede solfangere hjælper børnene med at træne deres finmotorik og kreativitet.

Sådan laver du en solfanger af karton og silkepapir

  1. Klip et hjerte af karton.
  2. Klip midten ud, så du har en ramme formet som et hjerte.
  3. Klip et stykke selvklæbende gennemsigtigt facon, som kan dække hele rammen to gange (hjertet skal kunne ligge på stykket to gange ved siden af hinanden).
  4. Tag filmen af den ene halvdel af folien og læg hjerterammen på den del, der nu klistrer.
  5. Riv stykker af silkepapir i forskellige farver.
  6. Fyld hjertet med stykker af silkepapir, glimmer, konfetti osv.
  7. Fjern resten af filmen fra folien og fold det hen over hjertet, så pynten lukkes inde.
  8. Klip rundt om hjertet med lidt afstand, så folien lukker tæt om hjertet.
  9. Lav et hul i toppen af hjertet og sæt snor, bånd eller tråd i, så hjertet kan hænges op i vinduet og fange sollyset.

Tips:

Lad børnene bruge deres fantasi, når de skal vælge, hvad de vil pynte hjertet med. Ting, der glimter i solen såsom glimmer og pailletter giver lidt ekstra magi til solfangeren, men andet pynt kan give sjove skygger på væggene.

Lad børnene lave så meget som muligt selv. Projektet må gerne udfordre børnenes finmotorik.

Vi anbefaler:

Hjerteformet labyrint af piberensere

Laver du labyrinten hjerteformet er det en oplagt Valentinsdagsaktivitet, men labyrinterne kan naturligvis formes på alle måder med piberensere. Børnene træner kreativitet og finmotorik ligesom de skal planlægge labyrintens udformning.

Sådan laver du en labyrint af piberensere

  1. Tag et stykke tykt karton eller andet tykt papir. Jo tykkere, jo bedre.
  2. Tegn et hjerte med lim – lad et stykke være åbent, så du har en indgang til labyrinten.
  3. Pres piperensere fast på limen.
  4. Tegn labyrinten inde i hjertet med tuscher eller farveblyanter.
  5. Tegn med lim oven på dine streger og pres derefter piperensere fast på limen og lad det tørre.
  6. Dekorer omkring labyrinten. Brug f.eks. glimmer, pomponer, pallietter el. lign.

Tips:

Tal med børnene om, hvad der gør, at en labyrint er god. Skal den være svær med blindgyder eller skal den have mange løsningsmuligheder?

Brug et sugerør og en pompom til at komme igennem labyrinten. Lad børnene forsigtigt puste pomponen i labyrinten – det er en rigtig god øvelse til at stimulere mundmotorik og læbeluk, som især kan være godt for børn med udtalevanskeligheder.

Vi foreslår

Tryl med fedt- og vandfarve

Med blot fedtfarver og vandfarver kan I lave magiske og anderledes tegninger med masser af farver. Tegningerne er både velegnet som en aktivitet i institutionen og derhjemme.

Med denne aktivitet har børnene mulighed for at udvikle deres finmotorik og lære om blandingsfarver, øve sig i at lave omrids af elementer og udforske basale kemiske reaktioner, når vandfarven rammer fedtfarven.

Sådan laver du trylletegninger med fedtfarver

  1. Tegn billede, former eller mønstre på et almindeligt stykke papir med fedtfarve
  2. Mal hen over de streger, du har lavet med farvekridt med flydende vandfarve
  3. Vandfarverne blander sig der, hvor de mødes, men de vil sky væk fra stregerne med farvekridt og give et smukt kunstværk

Tips:

Denne aktivitet giver også børnene mulighed for at lave abstrakt kunst. Lad børnene tegne et mønster med hvidt farvekridt på papiret og mal derefter hen over med flydende vandfarve og se, hvordan mønstret træder frem.

Sørg for, at børnene har adgang til mange forskellige farver – både fedtfarver og flydende vandfarve – så kreativiteten ikke begrænses.

Vi foreslår:

Sjove monstre og dyr af æsker og papkasser

Denne aktivitet er velegnet for børn i alle aldre. Små børn vil finde glæde i at sætte øjne på æsken, mens større børn vil kunne fordybe sig i detaljer med hår, tænder, farve osv.

Dyrene eller monstrene – hvad I er til – af aflagte skoæsker og papkasser er en fantastisk måde at lære børnene at se muligheder i genbrug. Derudover udvikler de deres kreativitet og fantasi, når kasserne skal have ansigter og personlighed, ligesom de styrker finmotorikken.

Det skal du bruge:

Sådan gør du:

  1. Skær munden ud først for mindre børn, f.eks ved at skære et bredt U i bunden af åbningen (se billede).
  2. Mal kassen og lad den tørre.
  3. Klip tænder af hvid karton og lim dem fast i over- og undermunden.
  4. Lim pomponer fast rundt om munden, så de ligner læber. Pomponer sidder bedst fast med sticky base.
  5. Sæt store rulleøjne fast eller klip nogle ud af hvidt karton, som males til.
  6. Pynt med collagematerialer, tuscher, glimmer, pomponer osv.
  7. Skal monsteret have åben mund, så lim evt. en ispind til hobby fast på indersiden af kassen i hver side.

Monstrene er oplagte at lave op til Halloween, hvor børnene kan tage dem med ud og samle slik, men det er også en sjov aktivitet lige efter jul, hvor der altid er mange æsker og kasser til overs.

Vi foreslår:

Hjemmelavet skummaling

Hjemmelavet skummaling til børn er stort set altid et hit – det virker på én gang stimulerende og beroligende på sanserne. Især børn med sanseintegrationsvanskeligheder eller helt små børn har stor gavn af at lege med slimet skum. For andre børn er det hovedsageligt bare rigtig sjovt. Denne opskrift er på hjemmelavet skum, der tørrer op, og altså bruges som en form for slimet maling. Det giver en tryllebindende sanseoplevelse for børnene at male med skummet.

Det skal du bruge til hjemmelavet skummaling:

Sådan gør du:

  1. Hæld ca. ¾ dl lim i en lille skål.
  2. Sprøjt barberskum på limen, så barberskummen kommer helt op over skålens kant.
  3. Rør lim og barberskum sammen, så du får en glat, tyk masse, som minder om glasur.
  4. Tilføj lidt dråber flydende vandfarve til blandingen og rør rundt.

Giv børnene en skål slimskum hver og karton at male på. Lad børnene bruge deres fantasi til at skabe de former og figurer, de har lyst til. Nogen vil måske lave bogstaver eller tal, mens andre laver dyr og andre spændende figurer. Tilføj collagematerialer eller glimmer til figurerne, mens skummet stadig er våd.

Tænk over både pladsen og rengøringen, når du forbereder denne aktivitet. Sørg for, at børnene bruger store skåle, når de laver slimskummet, så den ikke flyder over.

Det skal du bruge

Gavepose med rensdyr

I har styr på julegaverne, men har I også styr på indpakningen? Den her søde gavepose med et rensdyr kan få enhver i julestemning, og den vil pynte både under juletræet og som indpakning til værtindegave.

Aktiviteten er god til skolebørn og er et let projekt, som børnene helt sikker vil synes, er sjovt. Projektet fungerer rigtig godt som en aktivitet i skolen eller SFO, hvor børnene kan få inspiration fra hinanden og tale om, hvilket udtryk, deres rensdyr skal have.

Med denne aktivitet får børnene mulighed for at træne deres finmotorik samt øve sig i at følge instruktioner. Hjælp dem med at dele projektet op i mindre dele, hvis de synes, det er uoverskueligt.

Mosgummi er utrolig let at klippe i og arbejde med for børn, hvilket gør aktiviteten lettere.

Sådan laver du en gavepose med rensdyr

  1. Klip to ovale stykker af brun mosgummi
  2. Tag et stykke sort mosgummi og klip mund og ører. Ørerne kan laves ved at du klipper en øreform i sort mosgummi, lægger den på et stykke brun mosgummi og tegner rundt om med en afstand på ca. 1 cm til det sorte mosgummi og derefter klipper langs den tegnede linje
  3. Klip en næse af rød mosgummi eller brug en rød pompon
  4. Tag de to store, brune ovaler og læg dem over hinanden som vist på billedet for at lave hovedet. Lim de to ovaler sammen, hvor de overlapper
  5. Lim ørerne sammen og lim dem på rensdyrets hoved
  6. Sæt rulleøjne og næse på rensdyret
  7. Brug piberensere til at lave gevir. Form geviret først og lim et derefter på rensdyrets hoved
  8. Lad limen tørre
  9. Lim hele rensdyrhovedet på en papirpose
  10. Giv posen et personligt udtryk ved at pynte med en sløjfe, pomponer, glimmer og andre collagematerialer, som børnene synes passer.

Tips:

Lad børnene være kreative med formerne på rensdyrets mund, ører og næse, så de giver den det udtryk, de synes, den skal have. Du kan lave din egen pose inden, som du kan vise børnene som et eksempel, men inspirer børnene til at lave deres helt egne.

Lad børnene lave så meget som muligt selv. Prøv at modstå fristelsen til at hjælpe dem med at tegne og klippe detaljerne på rensdyret – så får børnene mest ud af projektet.

Julemand til nedtælling til jul

Vi har lavet denne tegning af julemanden, som du frit kan benytte. For hver dag i julen kan barnet lime en hvid pompon og den 24. december har julemanden et stort flot hvidt skæg. I kan også male tallene over med retteblæk eller sort tusch (hvem siger at julemanden ikke har farvet sit skæg i år?).

Farvelæg julemanden som I har lyst og så er det ellers nedtælling til jul.
Download julemand til nedtælling

Det skal du bruge

Lav et monster af karton

Lav flotte og fantasifulde monstre. Med denne aktivitet får børnene mulighed for at udvikle deres fantasi og kreativitet samtidig med, at de øver sig i at tælle og holde øje med, hvor mange øjne, monsteret får. Det er en fremragende øvelse i at holde fokus!

Sådan gør du:

  1. Klip forskellige stykker karton ud, som til sammen udgør det ønskede monster. Klip krop, arme, ben, hoved osv.
  2. Giv monstret sine personlige træk såsom mund, hænder, horn og andre sjove ting. Pynt med pomponer, rhinsten, mosgummi osv.
  3. Sæt øjnene på monstrets hoved.

Inspirer børnene til at slippe fantasien løs og give monstrene ekstra ben og arme eller skøre ansigtstræk, så hvert monster får sit helt særlige og unikke udtryk.

Det skal du bruge:

Få nyheder og rabatter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Denne webshop benytter cookies for at vi kan gøre brugeroplevelsen bedre. View more
Accepter
Accepter ikke